Psalms 4
David beder om Bønhørelse og Hjælp imod Fjenderne, 2; formaner dem til Omvendelse og Bedring, 3-6; trøster og glæder sig i Gud, 7-9.
1Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David. 2Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn! 3I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. Sela. 4Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham. 5Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! Sela. 6Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren! 7Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os. 8Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
Copyright information for
DaOT1871NT1907